Rens og pleje af dine smykker

Smykker af guld og sølv kan holde i utroligt langt tid, hvis man sørger for at vedligeholde dem og passe godt på dem. Der er flere forskellige ting man skal tænke over, når det gælder rens og pleje af smykker, og i dette indlæg vil vi komme med en god guide til hvordan du kan sørge for at vedligeholde dine smykker, så du kan have glæde af dem i mange årtier.

Pleje af dine sølv- og guldsmykker

Først og fremmest, så er det altid vigtigt, at du husker at tage smykkerne af når du skal sove eller i bad. Ellers kan de langsomt miste deres belægning og glans, hvilket er meget ærgerligt for smykkets udtryk.


Derudover er det også vigtigt at rengøre smykkerne på fast basis, hvilket heldigvis er super nemt at gøre. Når du går rundt med dine smykker vil de automatisk tiltrække snavs fra bakterier, vand og vind. Sølvsmykker vil f.eks. over tid blive en lille smule mørkere, hvilket skyldes svovlen der er i luften. Med god fast rengøring kan man dog fjerne langt det meste af dette svovl, hvilket giver smykkerne en meget længere levetid.


Når smykkerne skal rengøres, så er det dog vigtigt at huske på, at forskellige materialer også kræver forskellige typer af rengøring. Overordnet set er det dog meget nemt, at rengøre sølv- og guldsmykker, da disse materialer er af så høj kvalitet. En effektiv måde at rense dem på er i varmt vand kombineret med en lille smule salmiak eller opvaskemiddel. Til det kan du bruge en tandbørste eller en mild køkkensvamp til at fjerne det værste af snavset. Herefter skyller du smykket godt og grundigt, hvorefter du hurtigt vil kunne se en forskel. Efter du har rengjort dine smykke vil du hurtigt opdage, at de nemt kan komme til at skinne, som var de helt nye igen.

Sådan pudser du dine sølv- og guldsmykker

En god pudsning af dine smykker er en nem måde at få dem til at se helt nye ud igen. Med tiden kan sølvsmykker få en mørk og mat belægning, men pudser man dem på en korrekt måde, så kan man fjerne denne belægning. Hvis sølvsmykket har en helt blank overflade fra ny, så kan du få den skinnende overflade tilbage med lidt pudsemiddel og et viskestykke. 


Har smykket en mat overflade fra ny, så kan du rense den med en helt almindelig køkkensvamp. Du kan godt bruge den grove side af køkkensvampen, så længe du er en lille smule forsigtig.


Til helt almindelige guldsmykker kan du følge den samme procedure. Er der dog tale om forgyldte smykker, så virker det ikke helt på samme måde. Det skyldes, at der er tale om et materiale, som er belagt med guld. Pudser man guldet vil det dermed slide på belægningen, hvilket betyder man i sidste ende kan fjerne guldlaget. Her kan man i stedet taget smykket med til en guldsmed og få det genforgyldt, og så kommer det til at se helt nyt ud igen.

Smykkepleje - Sådan plejer du dit smykke

Det er altid en meget god ide, at opbevare dine smykker i en æske eller pose, så de ikke er i kontakt med luften i alt den tid, hvor du alligevel ikke bruger dem. Det bedste er derfor en lufttæt pose eller lufttæt æske. 


Derudover er smykker også følsomme over for forskellige syre og kemikalier, så derfor er det også bedst at undgå, at de kommer i kontakt med hårspray, creme, parfume, osv. 


Det er også en god ide, at tage smykkerne af når du sover, er i bad eller dyrker sport. Smykkerne har det nemlig ikke super godt med sved, rystelser og varme. Ligeledes er det også en god ide, at tage ringe af når du skal vaske hænder, hvis det er muligt. 


Følger du alle disse råd, så er der ikke nogen tvivl om, at du kommer til at have glæde af dine guld- og sølvsmykker i lang tid.


Example blog post
Example blog post
Example blog post